Nogle af de problemer, CheckScreen kan finde ved en skærm, kan du selv afhjælpe ved at justere skærmen: Lysstyrke og kontrast skal være stillet til fornuftige værdier, som regel ca. i midten af deres indstillinger. Den bedste indstilling kommer også an på belysningen i omgivelserne. På nyere skærme kan du også selv rette problemer med skæve linier og billede, der ikke når ud til kanten. Skærme er meget forskellige, så du skal se i manualen til din egen skærm, hvordan du retter dens indstillinger. Det er ikke alle problemer, du selv kan løse ved at justere skærmindstillingerne. Nogle problemer kan løses på et værksted, mens andre slet ikke kan afhjælpes.